Grid

3. Science

Matematik A, Fysik A, Kemi B
Søg på optagelse.dk

Vil du forstå fysikkens love?

Har du også undret dig over, hvordan vand kan danne smukke isblomster på ruderne om vinteren? Hvorfor olie og vand ikke kan blandes? Hvorfor en fjer og en blykugle falder med samme hastighed? Eller kan du bare virkelig godt lide at løse opgaver og vide, at der er et rigtigt svar.

Så er studieretning 3 lige noget for dig. Vi arbejder med naturvidenskab på en teoretisk, men samtidig praktisk og virkelighedsnær måde. Vi undersøger naturens fænomener og prøver at forstå, hvordan verden hænger sammen.

Få svar på universets gåder

Du er nysgerrig og kan godt lide at undersøge naturens fænomener, hvordan verden hænger sammen, og hvordan man forsker. Fagene giver dig solid naturvidenskabelig viden, mens du samtidig har plads til at vælge fag andre fag som sprogfag og samfundsfag.

Du synes, at det er interessant, hvordan de naturvidenskabelige fag giver svar på nogle af universets store gåder. Her skal du ikke være bange for, at dine hænder bliver beskidte, og du skal heller ikke være bange for at forholde dig kritisk til de resultater, du får. Det gælder alt, hvad du arbejder med - lige fra jagten på de mindste byggesten i universet til beskrivelsen af, hvorfor og hvordan universet udvider sig. Du får nemlig lov til både at undre dig og selv finde svarene i laboratoriet.

Indholdet i studieretning 1-2-3 minder meget om hinanden og fælles for dem er, at du får et stærkt fundament med matematik på højeste niveau. Matematikken vil her være med til at give et spændende indblik i komplekse og fascinerende emner inden for fysik og kemi.

Inden du vælger, skal du overveje, om du vil have fysik eller kemi på det højeste niveau, eller om du vil give mere plads til andre fag som sprog.

Lad dig fascinere af naturens kompleksitet

  • Du undersøger naturfænomener ved hjælp af matematiske modeller.
  • Du tester dine egne videnskabelige hypoteser i et moderne laboratorium.
  • Naturen skal du prøve at se gennem en forskers briller.
  • Du får svar på, hvad universets mindste byggesten har med de største galakser at gøre.
  • Du undersøger sammenhænge mellem struktur og egenskaber for organiske og uorganiske stoffer.
  • Du lærer at forstå, hvordan elektroniske apparater i din hverdag fungerer.
  • Du skal undersøge, hvilke løsninger der er på klima- og miljøproblemer.
  • Du opdager koblingen mellem de naturvidenskabelige fag.

Hvad kan du blive?

På Roskilde Gymnasium er der en god tradition for, at du kan udfolde netop dit talent til glæde for dig selv og alle på skolen. Hos os er der plads til mange forskellige typer talenter.

Ingeniør
Kemiker
Læge
Marinebiolog
Efterforsker
Dyrlæge
Farmaceut
Fysiker
Jurist
Matematiker
Økonom
Tandlæge
Ingeniør
Kemiker
Læge
Marinebiolog
Efterforsker
Dyrlæge
Farmaceut
Fysiker
Jurist
Matematiker
Økonom
Tandlæge