Grid

Mange muligheder

Amtet er en stor skole med mange faglige og sociale tilbud. Vælg mellem 14 stx-studieretninger og 4 hf-fagpakker.

Mange faglige og sociale tilbud

Amtet er for dig, der søger et stort og hyggeligt gymnasium med en masse tilbud midt i centrum af Roskilde.

Du vil opleve at vi har en rar og god stemning på skolen. Og så er vi stolte af vores værdier - de tre f'er: faglighed, fællesskab og forskellighed, og vi er i gang med at formulere, hvordan bæredygtighed kan indtænkes - måske som et fjerde f, der handler om en bæredygtig fremtid.

Vores skolestartssang 'Her på R' spiller vi for dig på første skoledag. Det er en ørehænger, som har en fin tekst om, at alle er velkomne her på Amtet uanset hvem du er.

Vi er en stor skole med ca. 1100 elever og 130 medarbejdere, derfor har vi mange faglige og sociale tilbud. Du kan vælge mellem 14 studieretninger på stx inden for hovedområder science, sprog, samfund eller musik. Vi har også 4 fagpakker på hf samt mange talenttilbud og aktiviteter efter skoletid.

På Amtet kan du blive fagligt udfordret, hygge dig med vennerne, spille musik eller dyrke idræt efter skoletid. Vi lover dig, at du får mange mindeværdige oplevelser i de to eller tre år, hvor du går her. Du lærer en masse i fagene, men du kommer også til at lære dig selv bedre at kende.

I kantinen, som er skolens samlingspunkt, vil du møde andre unge, som interesserer sig for mange forskellige ting fx brætspil, sport, musik, science, dykning eller billedkunst. Derfor er det også let at finde nogle andre, som du har noget tilfælles med.

Vi glæder os til at se dig på Amtet! Vi håber, at du vil besøge os til Åbent Hus mandag d. 22. januar 2024 kl. 19.